Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 ANTI-MODERNE.
dyrisk; alt det Smukke, Farten før fortalte mig,
det er nu bleven grimt. Hvad bryder jeg mig om
dette: ,Det gaar frem"? Jeg vilde ligge rolig paa
en grøn Voldskrænt og se Solen rinde. Og hvad
lokker det vel mig — hele dette moderne Iltogs-
liv, hidset af Konkurrence, af Ambition og Nydelses-
jagt? Jeg vilde slentre magelig henad Livets Vej,
plukke hver lille Blomst ved dens Rand, dvæle ved
hver skyggefuld Plads og gøre Afstikker, hvor Ud-
sigten synes mig lokkende. Ja! al denne forcerede
Higen ad et snevert, foreskrevet Spor mod ét Maal
— med Skyklapper for Øjnene uden Tid til Tvivl
eller Betænkning eller til at se sig tilbage — var
et saadant Maskinliv værd at leve? Armod, Ked-
somhed, umenneskelig Stivhed — saaledes synes
mig nu de lige Jernbanelinjer, vi fare henad.
Var man .blot vel hjemme! havde overstaaet
det kedelige Tydskland og saae igen den flade grønne
Strand ved Gedser skyde sig ud i det hjemlige
Hav! — Den trætte, fortumlede Hjerne lader sig
vugge hen i lokkende Idylbilleder — medens Toget
ramler og larmer afsted med sit evige Refræn:
»det gaar frem".
Og for den baade søvndrukne og ophidsede
Hjerne bliver stadig det Hele fantastisk omdannet.
Ja, saadan en Plet af Fred skulde det lille grønne
Ørige være midt i Staternes hidsige Tilværelses-
kamp, et Fristed, hvor der endnu kunde leves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
