Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Forfatterens Selvbiografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XII Hjemmet.
/
en Reise til Schweiz. Jeg blev der slaaet af den stor
artede Natur og fremforalt af Alperne, disse Kjæmpe
kolosser. De prægede sig saaledes ind i min Sjæl, de
stod der og talte til mig sit mægtige Sprog: «Dér kan
du se, der gives andet end det absolute.» Den anden
Begivenhed var ganske übetydelig, men meget beteg
nende. Det var min Tilbagekomst til Barndomshjemmet
efter et langt Fravær. Ved Synet af min gamle, stræb
soinme Mor, som sad der og udførte sit Arbeide og
kjæmpede med allehaande Vanskeligheder, ganske som i
fordums Dage, gik det op for mig, hvad moralsk
Styrke er. Fra den Stund var jeg kureret for min
blinde Henrykkelse for det absolute, og jeg begyndte
at værdsætte det relative, den dunkle Vei, Menneskeheden
vandrer for at naa Idealet. Og jeg kom til at forståa
Livets store Lov: Fremtiden.
Under alt dette hændte det mærkelige, at jeg blev
yngre og yngre, jo længere op i Aarene jeg kom. Jeg
begyndte som et alvorligt Barn, der var grebet af den
lutherske Orthodoxi, knækket under en Række Familic
sorger og Ulykker, som alle blev udlagt som Guds
Straffedomme. Og jeg endte som en ung, livsfrisk
Mand, der var tilfreds med Verden, Gud og Menne
skene.
I 1875 forlod jeg Strassburg og drog til Gottingen.
Her havde jeg det yderst knapt, og da jeg blev nødt
til at betale Logis for en af mine Venner, som reiste
uden at afgjøre det, var min Portemonnæ saa tom, at
jeg med Nød og neppe kunde komme mig hjem til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
