Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Familieaanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
22
glemmes altid, men de melder sig- paany, og det er
dem, som bidrager til at løfte os op de Trin, som
skiller det dyriske i os fra vort bedre Jeg.
Familieaanden er en Hjørnesten for Menneskekjær
ligheden, for dette ideelle Kongedømme, som ligger saa
fjernt fra vor jammerfulde Tilværelse, at vi for at naa
did maa have en Tro, som intet kan rokke, og som
maa kunne vente i Aarhundreder, skal vi faa Bugt med
de uovervindelige Hindringer. Moderkysset har indviet
hvert Menneske til Borger i dette Rige. I Menneskc
hedens Navn siger Moderen til sit Barn, naar hun frit
skjænker det Livets og alle de andre Goder: «Elsk,
som du er blevet elsket! Giv, som du har faaet!»
Familieaanden aabenbarer sig saaledes som et Sam
baandets Aand, et Sambaand, som stadig udvides. Fra
Nutiden vender den tilbage til Fortiden og henter derfra
Traditioner, Sæder og Ideer. Men den strækker sig
tillige ud i Fremtiden, hvor vi ogsaa har vore store
Interesser at varetage. Med ét Ord, den enkelte lille
Familie gaar op i den store Verdensfamilie. Fra den
udgaar den, til den vender den uvægerlig tilbage. Vi
har blot én Far og én Mor, men vi har fire Bedste
forældre, otte Oldeforældre, og saaledes videre. Gjennem
vore Forfædre nedstammer vi fra Menneskeheden; gjen
nem vore Efterkommere gaar vi atter op i den. Hvor
ledes skulde den saa kunne være os ligegyldig?
Den Skole, hvor dette indprentes og læres, kan
umulig, som blinde Theoretikere paastaar, være en Hin
dring for det almene Vel; tvært om den er det bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
