Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mand og Hustru er ét
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Hjemmet.
ligegyldige forbi og flyver andensteds hen. Ingen faar
vide, hvorfor de kommer eller ikke kommer. Saaledes
forholder det sig ogsaa med Kjærligheden, som man
sidder og venter paa: den kommer, og den kommer
ikke. Hvorfor? Ja. se det er et Mysterium.
Men enten den kommer, eller den .ikke kommer,
fra det Øieblik to har givet hinanden Haanden for Livet,
er deres Interesser, gode Navn og Rygte, ja alt fælles.
Dette gjælder ikke blot de Hjem, hvor der, skjønt
Kjærligheden mangler, dog findes Venskab eller Hen
synsfuldhed, men ogsaa i de rent ulykkelige Hjem. Det
burde de aldrig glemme. Mand og Hustru er ét. Den,
som fornærmer den ene, fornærmer den anden. Og
naar de indbyrdes trætter, er skinsyge eller plager hin
anden, er Følgen den, at de tilføier sig selv det Onde,
de havde tiltænkt den anden.
Menneskene maa have svært vanskelig for at indse
denne enkle Sandhed. Lige fra Verdens Skabelse har
den lydt, og dog er det kun ganske faa, som har fundet
det nødvendigt at give Agt paa den. Første Gang, vi
hører Tale om, at to udgjør en, er i Paradis. Men i
samme Nu viser dette første Par saa tydelig, at de
allerede har glemt det. Med formeligt Sagførerkneb,
som senere altid er blevet det stærke Kjøns Arvesynd,
kaster Adam Skylden over paa den Kvinde, Gud gav
ham. • Han forstaar ikke, at han retter en Dadel mod
Gud selv i Evas Person. Det er sandt, at i Tidens
Løb har Evas Døtre lært at benytte Adams Taktik, der
forlængst er ophørt at være eget for noget Kjøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
