Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mand og Hustru er ét
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
32
Naar saa Forbindelsen engang er sluttet, maa begge
Parter lægge det mest mulige af sig selv i den. Uden
gjensidige Opofrelser eller Indrømmelser er ingen Fore
ning mulig. Livet paa Tomandshaand henter sin Næring
fra Imødekommenhed, Sjælsstorhed og Selvhengivelse.
Naar et Menneske helt fra Barndommen af har været
vant til at sige «jeg», maa han lære at sige «vi». Har
han vandret alene og efter eget Godtykke, maa han
øve sig i at gaa i Takt med en anden.
Det er en indgroet, men fuldstændig feilagtig Tro,
at skal to Villier følge en sikker og lige Linje, maa
den ene befale og den anden lyde. Til Overflod har
ogsaa Loven udseet Manden til Befalende. Men er ikke
dette bare noget, Sædvanen har opfundet og bragt i
Anvendelse?
Efter min Mening er Spørgsmaalet om den ene
eller den anden Parts Forrang uheldig og burde aldrig
kunne opkastes. Men er det først engang opkastet, er
det ikke ad Lovgivningens Vei, det finder sin Løsning,
men ad Psykologiens. Det bliver jo altid den mest
villiefaste, den forstandigste eller mest stivsindede, som
gaar af med Seiren. Spørgsmaalet er som sagt meget
indviklet. Selv om du er din Ægtefælle overlegen i
Forstand, bør du ikke stole for meget paa den. Har
du at gjøre med en blind og stivnakket Ledsager, bliver
du nok nødt til at tåge mere Hensyn til hans Stædig
hed end han til din Fornuft, og det kan let hænde, at
han med sin fuldstændige Underlegenhed dreier dig om
sin Lillefinger. 1 Regelen kommer Magtspørgsmaalet op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
