Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mand og Hustru er ét
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
34
den ene Ægtefælle lader sig kujonere af den anden.
Det forekommer os lidet stemmende med en Værdighed,
som selve Kristendommen har sat sit Stempel paa, at
den ene af dem, selv om han var den anden noksaa
overlegen, skulde have Ret til at sige: Vi to, det
er mig !
Loven, Myndigheden, Ledelsen, det tænker vi os
altsammen som noget upersonligt, noget, der staar over
det enkelte Menneske. Hvor der hersker fuld Harmoni,
kan ingen afgjøre, hvem der er den befalende, eller hvem
der er den adlydende. Side om Side bevæger Ægte
fællerne sig lig et Vingepar, der er uvidende om, hvil
ken af de to styrer Kursen. Det er ingenlunde Enig
hed, at den ene bøier sig for den anden, heller ikke, at
Magten er fordelt saaledes, at Mand og Hustru forskan
ser sig hver bag sit Bolværk og sin Myndighed. Enig
hed bestaar i fælles Underkastelse under Fornuften,
Retfærdigheden og Sandheden. Det kommer mindre an
paa, hvem der befaler, end paa, hvad Stillingen fordrer.
Ægtefællerne kan være saa ulige udstyret de vil med
Evner og Kundskaber, gjensidig trænger de hinanden, og
deres første Opgave maa være at frigjøre sig for Be
gjærlighed efter altid at faa Ret og være den afgjørende.
Vi maa fremfor alt søge at naa denne Grad af Uegen
nyttighed.
En af Enevoldsmagtens største Farer er Herske
rens Forsvinden. Er Hustruen aldeles uvidende om Fa
miliens Affærer,- taber hun lettelig Fatningen, naar hun
mister sin Mand. Vant som hun er til at lade ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
