Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Fader- og Moderværdigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fader- og Moderværdigheden. 51
3
1
r-
hed og Retfærdighed uafladelig kommer nye Rekruter
til Verden, som kan løfte Fanen og gjenoptage Angre
bet. Det er Fremtidens uvurderlige Reservetropper,
som rykker frem til Undsætning, naar vi staar der
slagne og modløse, og alt synes tabt ! Det er de Følel
ser, vi übevidst nærer midt under vore fader- og moder
lige Bekymringer for Barnet. Vore Mødre ser os
hele Livet igjennem med det samme magiske Lysskjær
over vor Pande, som faldt paa vore smaa Barneansigter.
Kunde de saasandt, vilde de bevare os evig unge. Som
Josva fik Solen til at stanse i Gibeons Dal, vilde de
faa Barnesmilet til at fæste sig paa vore Læber. Men
siden de ikke kan hindre Livet fra at gaa sin Gang,
saa hengiver de sit Hjerte, som er og bliver uforander
ligt. En Mor gjenfinder hos sin forlorne Søn Træk
af det fordums uskyldige Barn. Af Kjærlighed til Bar
net tilgiver hun den Voxnc. Om vi er blevet aldrig
saa store og gamle og stygge: i Tanken holder hun os
paa sit Fang, vi er smaa Krøltopper, og hun er 20
Aar. For nylig aflagde jeg i Genf Visit sammen med
en Olding paa 75 Aar hos hans Mor, som er 93.
Hun kaldte ham «min Gut». Og naar han sagde «Mor»,
saa følte jeg saa vel, at det var Barnehjertet, som talte
gjennem Oldingens Mund. Den Slags hører til det
mest opløftende her paa Jorden.
Værnet og hegnet om af vor Mors Kjærlighed
vandrer vi ud i Livet. Ved vor Indtræden i Verden
modtager hun os og slipper os aldrig siden. For hende
er vi og bliver vi; Tiden kan ingen Ændring -.gjøre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
