Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Brødre og Søstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Hjemmet.
at rumme mange lyse Minder. Vi glemmer de lange
Smertens Nætter over Tanken paa de kjære, opofrende
Skikkelser, som gik saa stille og puslede om os i det
dunkle Sygeværelse.
Her vil jeg flette en Krans til vore trofaste Søstre,
som deler vore Smerter, lægger Balsam paa vore Såar
og bringer os til at glemme vore Sorger.
De er vore gode Feer. De aftørre.r Taarer, for
soner de uenige, reiser de faldne op og forbinder de
saarede. De er ogsaa saa overbærende, disse kjære
Søstre, og føler Medlidenhed ogsaa med dem, som en
streng, men retfærdig Far har tugtet. Heller ikke er
de bange for at blotstille sig selv. Ind i Fængslerne
gaar de gladelig for at omfavne en Broder, som Lovens
gjengjældende Haand har rammet.
Det var i hine lykkelige, for længst forsvundne
Dage, da min Far — han døde i ung Alder — endnu
levede. Familien var meget talrig. Jeg havde især en
liden Søster, som fulgte mig som min Skygge. Opad
steile Fjeldskrænter og over smale Klopper, hvorunder
Bækken fossede, kravlede vi Haand i Haand, forat den
-ene skulde støtte den anden. Rigtignok hændte det, at
vi begge faldt i Våndet. Men en Dag, jeg var gaaet
ud alene, begik jeg en meget gal Streg. Havde min
lilte Søster været med, havde hun sikkert hindret det.
1 Nærheden af Husene fandt jeg paa at gjøre op et
Baal. Ilden greb fat i en Hæk, som førte lige op til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>