Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hvad de udretter, hvis Livsgjerning er endt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OTTENDE KAPITEL
Hvad de udretter, hvis Livsgjerning er endt.
Noget af det værste, der kan hænde et Menneske,
er at føle sig tilovers her i Verden. Det er med
den pinligste Bitterhed, han udbryder: «Jeg duer ikke
mere til noget, jeg er bare andre til Byrde!» Desværre
hører vi altfor ofte den Slags Ytringer. Lad os derfor
gjøre vort til at gjendrive dem.
Mange er tilbøielige til at udrangere alle Gamle som
Vrag eller unyttige Munde. Vor Tid med sin skarpe
Konkurrance og sin Kamp for Tilværelsen er i høieste
Grad haard mod Alderdommen. For alle Livslystne er
et Oldingeansigt en Fredsforstyrrer, som det gjælder at
faa afveien. Inden Arbeidets Omraade er Alderdommen
gyldig Grund nok til Afskedigelse. Er vi kommet til
en vis Alder, har vi saare vanskelig for at finde Ar
beide. Graanede Arbeidere gaar saa sørgmodige om
kring og gjentager for sig selv: «Ingen vil have noget
med os at gjøre.» Vil vi betegne, at det gaar tilbage
med en Forfatter eller Kunstner, siger vi blot : «han
blir gammel.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
