Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hvad de udretter, hvis Livsgjerning er endt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad de udretter, hvis Livsgjerning er endt. 101
Sindsro og Sjælsstorhed, som ikke lader sig paavirke af
Skrig og Skraal, maa vi ty til de Gamle. Hos dem
finder vi Erfaring og sund Sans.
Vi kan ikke med Sandhed sige. at Fornuften altid
indfinder sig med Aarene. Det er noget af det uhygge
ligste, naar Uvittighed, Gridskhed og Stivsind faar Ind
pas hos de Gamle. Skriften, siger ogsaa, at et fornuf
tigt Barn er langt at foretrække for en gammel Konge,
som gaar i Barndommen. Det ser ud, som om alle
menneskelige Feil tiltager med Aarene. Hvad der er
stygt i Ungdommen, er hæsligt i Alderdommen. Det
Onde kan blive rent dæmonisk. Jeg tror ikke, det i
hele Verden er muligt at opvise noget uhyggeligere end
en Olding, som ikke eier en ædel Følelse, men som
bare er en Slave af lave Begjæringer og Drifter. Det
er Toppunktet af alt Forfald.
Men det er ikke ved Livets Vrangsider, vi vil
fæste vore Øine. Jeg tænker paa dem, som bærer sine
graa Håar med Ære, og som til alle Tider har vundet
sine Medmenneskers Høiagtelse og Beundring. Overalt
og til alle Tider er høi Alder sat i Klasse med Erfa
ring og Klogskab. Samfundet har derfor altid trygt
lagt Ledelsen i de Gamles Hænder. Det er gaaet op
for Bevidstheden, at gode Raad er værdifuldere end
Ungdom og Styrke, og at et vakkert og ærværdigt
Aasyn er den bedste Voldgiftsmand og Fredsapostel,
hvor det gjælder at dæmpe ophidsede Sind og Vaa
benklirren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
