Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hvad de udretter, hvis Livsgjerning er endt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
104
skjellig. De har ændret det gamle Ord: «Respekt for
Dronningen» til «Respekt for de Gamle».
Der er noget ophøiet i deres Tilbøielighed til at
værne om de Gamle, høiagte dem og lytte til deres
Raad. Det er den bedste Bremse paa deres ungdom
melige Fyrighed. v De Gamles Sindighed kan stagge de
unge Fusentaster. Vi staar her overfor to modstridende
Naturkrasfter, som gjensidig udfylder hinanden. Vi gjør
os selv først og fremst en Tjeneste ved at lade dem
mødes inden Familien. Thi alle trænger vi i Ungdom
mens og Begeistringens Tid at støtte vor Uerfarenhed
til deres Erfaring, som er Veteraner i Livets Skole.
Men samtidig gjør vi ogsaa vort Land en Tjeneste. Et
sundt offentligt Liv er blot muligt der, hvor de unge
og fremfusende Kræfter lader sig styre af modne og
klarsynte Hoveder. Det er en Feiltagelse at tro, at de
Gamles Indflydelse kvæler de Unges Virkelyst. Sandt
nok, der gives Gamle, som lader haant om Ungdommen
og frakjender den uden videre dens lovlige Rettigheder.
De anser det at være ung for lige med at være fræk.
De er de ungdommelige Drømmes Bødler. Deres tør
magre Hænder kvæler hvert spirende Haab. Men lige
som en sand Ungdom har medfødt Agtelse for de Gamle,
vil aldrig den sande Alderdom lægge Haand paa den
Unges Samvittighed eller paatvinge ham Trællekaar.
Sætter den Gamle sig imod noget eller holder igjen,
sker det ene og alene for at hindre den Unge fra at
komme paa Afveie. Han ved, at enhver udfarende Kraft
trænger Bremse. Skal Våndet og Dampen kunne øve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
