Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Dyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
122
Hvile at beskjæftige sig med disse uskyldige Skabnin
ger, som ikke haiMiogen Ræv bag Øret, ikke sætter
sine Ord paa Skruer og heller ikke har saa mange
kunstlede Behov.
\
Betragter vi Dyrene, opdager vi snart, at de har
adskillig tilfælles med Menneskene. Thi ligesaa vist
som der i Mennesket er Spor efter Dyret, er der om
vendt i Dyret Spor efter Mennesket. Dyret, især Hus
dyret, bærer vort Stempel. Ikke alene hidser vor Slet
hed dets lave Instinkter — vor Grusomhed gjør det
bidskere og lumskere —, men omvendt forædler Om
gangen med os og gjør det mere menneskeligt. Det er,
som om noget af vor Sjæl er vandret over i disse
vore Følgesvendes dunkle Sjæl. Gjensidighedsfølelsen
ophører ikke helt med vor Race, men fortsættes — til
Held eller Uheld — udover den.
Naar jeg ser de lange Tog af udslidte Heste, som
med stive Ben og skabbet Hud slæber sig fra Kvæg
markedet til Slagterbænken, bliver jeg betaget af en
inderlig trist Følelse. De er Offerlam, som Verdens
maskineriet har knust under sit tunge Hjul. De bløder
for vor Skyld, de segner under vore Byrder. Over
deres Resignation, over deres ufortjente og haabløsé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
