Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Hjemmets Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmets Orden. 133
Aldrig holder de Regnskab over sine Penge. Igaar
aftes havde de 5 Kroner i Portemonnæen. Hvor er de ble
vet af? Var de ordentlige, vilde de vide, at de havde
givet den ud og til hvad. Men det er de ikke, og
derfor mistænker de sine Tjenere eller sine Nærmeste. De
sarnme Mennesker kan betale, uden at lægge Mærke
dertil, samme Regning to Gange. Men Dagen efter,
naar deres fattige Sypige kommer for at faa sin Beta
ling, siger de: «De maa huske feil, jeg har betalt dette.»
Saa giver de sig til at lede høit- og lavt, blader i hele
Papirdynger, der minder om en Labskaus, og fmder
saa tilfeldigvis vigtige Papirer, de i lange Tider har
savnet. Under alt dette staar den arme Sypige og
venter. Til syvende og sidst faar hun sin Betaling og
gaar bort med Mistanken heftende paa sig.
Uordentlige Folk ligger altid agterud og har derfor altid
Hastværk. Naar de tror, de har god Tid, hengiver de
sig til flegmatisk Ro, men saa opdager de pludselig, at
de er sent ude; da griber Feberen dem, og de farer
nfsted som forvirrede Noksagter. De er en sand Plage
paa Reiser og gjør enhver Aftale umulig. Kjender ikke
nogenhver Udraab som dette: «Naa endelig, der har
vi N. N., det vil med andre Ord sige, at Mødet er
snart slut.»
Det er Stunder, da vor Uorden kan blive rent ud
skjæbnesvanger. Hænder der en Ulykke, staar vi hjælpe
løse, fordi vi ikke kan finde vort Nøgleknippe eller lig
nende. Vi bare staar der og raaber: «Fatalt!» Vi burde
heller raabe: «Uorden!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
