Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. De onde Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De onde Dage. 151
Dage ønsker vi os hundrede Mil borte. Men næste Dag
er ofte alt som forvandlet. Skyerne er drevet bort,
Solen staar atter paa Himlen, mens Menneskene har
faaet Smilet tilbage og forsøger saa smaat at gjøre godt
igjen, at de foregaaende Dag var saa utaalelige. Alt er
gjemt og glemt. Efter Regn kommer Sol.
Naar der mellem Medlemmer af samme Familie op
staar alvorlige Uoverensstemmelser, som ikke bare skriver
sig fra Luner eller daarligt Humør, men fra modsatte
politiske, religiøse eller andre vigtige Anskuelser, er Til
fældet allerede langt alvorligere. De elsker hinanden
i Grunden og sætter Pris paa hinanden, men der er Punk
ter, hvor de umulig kan mødes. Ret som det er kom
mer en til at udtale sig, og uden at ane det er Dispu
ten i fuld Gang. Den vante lune Tone maa vige for
Muggenhed og Kulde. Familiemaskineriet knirker saa
smaat, og vi mærker snart, at hele Familielivet har lidt
Skade. Indfindcr der sig saa samtidig ironiske eller
krakilske Venner, gjør de snart . ondt værre. Men hel
digvis er der ogsaa fredelige og forsonende Aander, som
gyder Olie i de knirkende Hjul, siger nogle styrkende
og beroligende Ord, som atter fører Hjerterne nærmere
sammen. De fremholder, at vi aldrig maa ofre det
væsentlige for det uvæsentlige eller blive uforsonlig stemt,
fordi vi har forskjellige Anskuelser. De fremmaner de
lyse Minder, slaar paa de ædle Strenge og raader til
Overbærenhed og Sjælsstyrke. De stridende Parter
bliver skamfulde og rækker hinanden Haanden til For
soning. I Mangel af en Ven faar vor egen Samvittighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
