Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. De onde Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De onde Dage. 155
1
t
1
t
:
Og endda kunde det gaa an, hvis en Ulykke blot
kom alene; men et gammelt Ordsprog siger, at saa ikke
er Tilfældet. De kommer i Flok og Følge. Den ene
trækker den anden med.
Rammer Ulykken din Formue, er det sjelden, den
ikke ogsaa rammer dine Følelser. Det, som ofte ufor
skyldt hænder dig, bringer dig let paa Kant med dine
Venner og skiller dig fra dine Slegtninge.
Og for at sætte Kronen paa Værket er det dig
undertiden umuligt at redde din Ære fra det Skibbrud,
din Formue har lidt.
Og naar saa Uveiret er over, og du ser dig om
kring, opdager du først Virkningerne, du i Forvirringen
ikke havde Tid til at lægge Mærke til. Og du finder
nedbrudt Helbred, knækkede Villier, Saarede, kanske
Døde."
Saa lægger Nattens tætte Slør sig over dit Liv.
Dit Syn bliver uklart, dit Mod vakler, dine Kræfter
svigter under Byrden. Den, som ikke har passeret
disse mørke Egne, ved ikke, hvad Kval og Jammer er.
Men der gives endnu tungere Sorger end de. alle
rede omtalte. Og det er, naar selve Moralen og Sæde
ligheden staar paa Spil, naar det gjælder din egen, din
Hustrus, dine Sønners eller Døtres Ære. Det er haardt
nok at taale Bebreidelser, naar du har veget af fra Dy
dens Vei; men Svælget bliver en ren Afgrund, naar du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
