Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. De onde Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Hjemmet.
dommelige Indskydelser, og Godheden finder Udtrykr
som de gode Dage aldrig kjender.
Modgang er en Sandsiger. I den kommer nogle
til at staa i et uheldigt Lys, mens andre fremviser hid
til skjulte Dyder. For tilfulde at kjende hverandre maa
vi have stridt, grædt og bedet sammen, hvad enten vi
er Mand og Hustru, Forældre og Børn, eller Brødre og
Søstre.
1 de rolige og gode Tider finder Hengivenheden
og Offervilligheden liden Anledning til at ytre sig. Det
er med den som med Planterne: de trænger Vinterens
haarde Dage.
Der gives en saare fin Frugt, som sjelden naar fuld
Modenhed under en stadig klar Himmel, og det er Med
lidenheden. Selvfølgelig gives der Sjæle, som Modgan
gen gjør bitre og blinde for andres Ulykke. Der gives
mangfoldige Forældre, som ikke taaler at se et Barn,
fordi de selv har mistet sit. Deres Sorg øges hver
Gang, de passerer en Flok glade Børn. Jeg dømmer
dem ikke; jeg forstaar dem, og jeg beklager dem. Men
saaledes gaar det ikke alle. Hvor mange er der ikker
som græder ved sine kjære Børns Grave, men samtidig
føler moderlig Ømhed for alle Børn og først og fremst
for dem, som har det ondt ! Sorgen har lutret og skjær
pet deres Fader- og Moderfølelse. I deres saare Hjerter
taler den lille Døde alle andre Smaabarns Sag. Af Kjær
lighed til ham smiler de gjennem Taarerne til de Smaas
Jubel. Med Tanken paa ham trykker de til sit Bryst
alle smaa uskyldige Ofre, de møder paa sin Vei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
