Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. De gode Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Hjemmet.
ærmer legte med sine Elever, sagde med et Skuldertræk:
«Sligt er baade latterligt og uværdigt.» Imidlertid satte
hans Gutter kun maadelig Pris paa sin automatiske
Spadsertur. De lod til at kjede sig i lige saa høi Grad,
som den latterlige Lærers Elever til at more sig.
Ofte brfnger Sorg eller andre triste Begivenheder
Folk til at glemme sine Børn. De finder det selvsagt,
at de Unge ogsaa gaar ind under Sorgen og hører op
med at lege og le Det er jo baade menneskeligt og
tilgiveligt, men det er samtidig uheldigt og uretfærdigt.
Burde I ikke heller søge at smile selv gjennem Taarer,
for at lidt Solstreif skulde falde ind i de unge Sjæle?
Kan I vente, at de skal faa Livet kjært, styrkes og
staalsættes, naar deres Livsmorgen er mørk og tung?
De trænger lidt Medbør ved Indgangen til Livet, skal
de faa Kraft til at naa frem til Maalet.
Derfor raader baade Kjærligheden og Klogskaben
os til at gjøre Hjemmet lyst og lunt, opmuntre vore
Børn til at lege og more sig og aller helst more os
sammen med dem, saasandt vi bare kan. Intet kommer
op mod det. Du kan ikke tro, hvilken Glæde det er
for et kjærligt Barn at se Smil i sin Fars eller Mors
bekymrede Ansigt. Og du har neppe nogen Anelse om,
hvilken moralsk Kraft der vindes i en Times Fryd og
Gammen sammen med dem.
:j:
Jeg maa her ikke glemme Familiefesterne. Stærke
Sjæle paastaar, at alle Dage er lige. Det er grundfalsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
