Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Godt Humør i Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Nei, jeg troede, du havde.»
«Har nogen Eddike?»
«Nei, vi var vis paa, du havde.»
Det er uheldigt, men ingenlunde underligt. Hver
især bør derfor heller stole paa sig selv end trække
Vexler paa andre.
Men hvor mange forklarlige Grunde der end er til,
at Folk viser mindre Elskværdighed hjemme end
ude, er Resultatet lige uheldigt. Det er en alvorlig
Opfordring til os til ofte at granske vor Samvittighed.
Der kan ellers let komme en ligegyldig og uhyggelig
Tone i Hjemmet, som anretter større Skade, end nogen aner.
Vil du hindre Støv og Smuds fra at lægge sig i
dine Møbler, maa du ofte børste dem. Tro mig, det
er lige saa nødvendigt at vaage over sit Humør. Vi
trues hver Dag af samme Fare som Vinrankerne.
Slet Humør er nemlig Sjælens Meldug. Den er ogsaa
i høi Grad smitsom.
Fra Forældre gaar det ofte over paa Børnene og
paa Husets hele Personale. Jeg kjender et Hus, hvor
selv en Papegøie blev angrebet af Sygdommen.
Tidligere kunde den sige en hel Del morsomme Ting.
Men efter to Aars Ophold i en grætten Familie havde
den glemt alle sine Morsomheder og gjentog hele Dagen:
«Jeg er sint! Jeg er sint!»
De Unge passer ofte nok ikke paa sit Humør.
De har i Regelen ikke saa tunge Bekymringer som de
Ældre og overhovedet færre Aarsager end disse til at
være trist i Hu. Men Mangelen paa Øvelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
