Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Vore Forbindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore Forbindelser. 189
sendte altid den Gamle et venligt Nik og af og til et
Maaltid Mad. Den fattige Mand forgudede hende rent.
Da Døden nærmede sig, sendte han Bud efter hende.
Hun indfandt sig ogsaa. «Hvad kan jeg gjøre for Dem?»
sagde hun. — «Bare sætte Dem her et Øieblik. Det
er saa godt at se Dem. Men se ikke saa sørgmodig
paa mig, vær blid og venlig, som De altid har været.
Jeg tror, jeg da gaar roligere bort.»
Jeg har talt om, hvad du giver de Fattige. Jeg
maa ikke glemme, hvad du til Gjengjæld modtager.
Af dem lærer du at leve og være tilfreds. Vi er
saa vant til store Forraad og lyse Fremtidsudsigter. Vi
har derfor saa uendelig godt af at se, hvordan de har
det, som lever fra Haand til Mund uden at kunne tænke
paa Fremtiden. Du gaar og er optaget af, hvad du skal
spise og drikke, hvilken Vei dine Sønner skal vælge,
hvilken Medgift dine Døtre skal faa, og du gruer for, at
Rentefoden skal falde. De Fattige har ikke’ Penge paa
Rente, kan ikke koste noget paa sine Sønner eller give
sine Døtre Medgift, men alligevel maa de leve. Naar
du har seet, hvordan de har det, kan du saa falde paa
at beklage dig?
Livet fører mangt og meget med sig. Stundom læg
ger det sig knugende paa Sindet. Naar det er Tilfæl.
der, gaa da til de Fattiges Boliger, der er den ene Dag
som den anden. Berøver Døden dig en af dine Kjære,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
