Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Naar Fuglene forlader Redet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
202
Hjemmet svinder mere og mere, indtil de kun staar der
som Minder. Det er derfor saare naturligt, at det første
Skridt maa koste. Og dog maa vi trods alt beslutte os
dertil. Elsker vi vore Børa, maa vi lade dem drage.
Det er til deres eget Vel.
Deres Syn maa udvides. Intet er gavnligere for
deres Udvikling end Forandring af Omgivelser. Det er
som en sædelig og aandelig Kur. Og mærkelig nok er
det en Erfaring, de fleste gjør, at Afstanden ligesom
filtrerer Følelserne, lutrer og forædler dem. Vil vi søge
at gjenoprette Forholdet til nogle af vore Nærmeste, vi
for en eller anden Übetydeligheds Skyld er kommet paa
Kant med, er det ofte nok, at vi flytter fra hverandre
nogen Tid.
De Reisende er nu borte. Deres Pladse staar
tomme i Hjemmet. Hvor der før var Liv og Lystighed,
er der nu stille og tomt. Vi forstaar det saa vel, og
vi tåger Del deri ! Men lad os forlade Hjemmet og
følge de Bortdragende. Med let Hjerte drog de afsted.
Kanske blev ogsaa de i sidste Øieblik grebet ved Sy
net af Forældrenes Beklemmelse. Udfolde Vingerne,
drage ud og se sig om, det var jo netop noget for dem.
Den Sorgløshed, hvormed de drog afsted, var Foræl
drene en smertelig Overraskelse. •
Men Dagene gik, og de unge Lærlinge kom i nye
Forholde. Stundom er Overgangen meget følelig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
