Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Naar Fuglene forlader Redet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
204
saare gavnlige. Skal vi blive virkelige Mennesker, maa
vi have prøvet eder.
Saålænge Skoletiden varer, drager vi i Regelen
ikke saa langt bort. Men med Aarene gjør vi længere
og længere Afstikkere, og Aarsagerne til at forlade
Hjemmet bliver flere og flere. Først er det de materielle.
Levebrød skal søges, og Evnerne skal udvikles. For
hver Dag blivet det umuligere for en Mand at forblive
hele sit Liv der, hvor han er født, og fortsætte i god
Ro og Mag sin Faders Handling. Men der er ogsaa
andre Aarsager. Forholdet udadtil fordrer nutildags, at
Nationerne træder i nærmere Forbindelse med hverandre.
Et Land kom snart til at gaa tilgrunde, hvis det alene
vilde leve paa egne Kræfter. Det er saaledes samtidig
en høiere Pligt, som kalder os over Havet og Landets
Grænser. Og Familien bør nære og styrke Foretag
somhedens Aand hos den Unge. Istedenfor at lægge
sig til i en lun og tryg Havn bør den Unge sigte mod
Uafhængighed. Han bør blive en Banebryder, en self
made Mand. Vi er saa altfor ængstelige for nye Veie.
Vore Børn slaar helst ind paa de slagne Landeveie.
Men derfor er vi jo saa sammenstuvet, at den ene neppe
faar Albuerum for den anden. Ja mangen en kunde
gjerne nedlade sig til hvadsomhelst for at faa det übe
tydeligste Embede herhjemme, mens han for intet i Ver
den vilde dyrke en Farm hinsides Havet, om han blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
