Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Naar Fuglene vender tilbage til Redet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
2 10
mørke Slør over os. Kan vel Gjensynets Glæde bringe
os til at glemme, at ikke alle vender tilbage ? Nei.
Lad os da indrømme dem den første Plads. Lad os
med Vemod mindes dem, som sover i fremmed Jord,
under Havets Bølger, eller som i den sorte Kiste er
vendt tilbage til Hjemmet. Døden har overrasket dem
derude, fjernt fra alle Sine, uden at en kjærlig Haand
har kunnet pleie dem og borttage en Del af Dødens
Gru. Der indløb et Brev eller et Telegram, som kort
og godt meldte, at de ikke længer hørte til de Leven
des Tal. Og Sorgens Genius holdt sit Indtog i Fædre
hjemmet. Lidt efter kom saa deres Efterladenskaber,
nu dyrebare Erindringer, og blev udpakket under
Taarer, mens Hjertet snørte sig sammen ved Tanken
paa, at de selv aldrig mere skulde vende tilbage. —
Arme Far eller Mor, hvem Døden har røvet dit Barn
langt ude i den vide Verden! Dobbelt tung er din
Sorg; du har jo ikke engang den Trøst at græde ved
dets Grav og plante Blomster paa den.
Andre vender nok tilbage, men med knækkede
Vinger. Som saarede Fugle naar de saavidt Hjemmets
lune Tag for at segne om og sygne hen. Usundt
Klima, Overanstrengelser, Savn og Lidelser har nedbrudt
deres Helbred. Struttende af Ungdom og Sundhed
drog de ud, svage og gamle før Tiden vender de til
bage. Det er blot saa vidt, vi kan kjende dem igjen.
Det gjør formelig ondt at se dem, og vi maa vende os
bort for at skjule vor Sorg. Nu er de os endnu dyre
barere, og vi gjør alt for at pleie og stelle dem. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
