Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Arnens Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremstammet sin Opfatning af det Hellige og da først
og fremst af Gud selv. Det ømmeste Navn, vi har paa
Gud, har vi hentet fra smaa Barnelæber. Abba er et
af de første Ord, som lyder i alle Sprog. Kristus har
hentet det fra Vuggen. Med det har han bragt Gud
en Hyldest, men Menneskene en Kilde til Trøst og Lys
i Verdens Mørke.
Familiebaandet er det, som knytter os alle til Livets
Kjerne. Gud har selv bestemt det saa. Han har villet,
at det ene Menneske skal skylde det andet Livet. Lad
os derfor i Sandhed være Fædre og Børn. Ved Troskab
mod de hellige Love bliver vi Guds Budbærere.
Jeg tror ikke, nogen Far eller Mor kan staa
ufølsom for den absolute Tillid, deres Smaabarn nærer til
dem. Naar de ligger der saa trygge i vore Arme, føler
vi da ikke, at vi blot lyder en høiere Lov?
Hvorfra henter vel disse Smaa sin sikre Tro til
os? Hvorfor er intet i Verden istand til at for
styrre dem, naar de hviler hos sine Forældre? Hvem er
vi da egentlig, siden vi kan indgyde denne ubegrænsede
Tillid? Vi er en af Ringene i den Kjede, som rækker
fra Gud og lige ned til den lille Nyfødte. Deres
Tillidsfuldhed er Bevis paa, at Kjeden holder, at
Sammenføiningen er god.
Men hvoraf kommer det, at du, som indgyder Tillid,
ikke selv har den? At du, som selv kan give Fred,
selv ikke eier Fred? Det er, fordi du ikke længer
staar i det rette Forhold og ikke agter paa Baandet,
som binder dig. Ude i Verden har du samlet dig nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
