Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Arnens Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lad os tilslut laane et sidste Billede fra
Fædrehjemmet. Hvert Hus er skrøbeligt, hver Arne bliver
kold. Tidens Tand tærer paa Hjemmet, Ulykker
forstyrrer det, saa Medlemmerne spredes for alle Vinde.
Men hvor vi færdes, ude i Verdens Vrimmel eller ved
det gamle Hjems Ruiner, gribes vi af en dyb
Hjemlængsel, en higende Trang til en evig Bolig. Og vort
Haab løftes mod en evig Tilværelse, hvor der hverken
er Sorg eller Savn, hvor vi Pilgrimsmænd for Alvor kan
nedlægge Vandringsstaven, og hvor vi skal samles
fuldtallige i den store Verdensfamilie og finde evig Fred i
det sande Faderhjem.
Men dig, jordiske Hjem, skrøbelige lille Lerhytte,
dig elsker vi endnu høiere, siden de timelige Baand,
som binder os til dig, er tvundet i Himlen, siden du
er Symbol paa en Bolig, som ikke er bygget af
Menneskehænder, og hvorom Jesus selv har sagt: «I min
Faders Hus er mange Værelser.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
