Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1905.) 83
WILHELM ANDREAS WEXELS.
Der gik et Aar hen, og Uroen tog til. I Bergen holdtes i
Juli 1852 Missionsselskabets Generalforsamling, og der var frem
me»6t en Mængde al olaus Nielsens Tilhængere. Efter General
forsamlingen blev der holdt et stort Prestemøde, og her blev
Sammenkaldelse af en Kirkeforsamling det Thema, der optog
den hele Tid. Professor Kaurin var Dirigent, og den ellers saa
lrv^tlsse Nan6 synes at have tabt Modet. Ellers var G. John
son, Lammers og J. L. Brun de mest fremtrædende paa Mødet,
der fik sin store Betydning ved det Venskab, her stiftedes mel
lem de 2 første. Man sparede her ikke paa Ord: Man ansaa
det for et Livsspørgsmaal for den norske Kirke, hvis Gemytterne
skulde stilles og Opløsning forebygges. Det blev besluttet at
indsende et Andragende, der blev forfattet af Kaurin, Johnson
og Sven Brun. Man havde ønsket det indleveret direkte til
Kong Oscar I, der Sommeren 1852 opholdt sig i Kristiania, men
man fik det ikke færdigt, og man kunde ikke tænke paa saa
dant under Sorgen over Prinds Gustavs Død. Det blev først
31te Dcbr. 1852 indsendt til Kirkedepartementet, hvorfra det
aldrig kom ud.1 Behandlingen af denne Sag blev fortsat paa
Prestemødet i Kristiania 2den—3dje Febr. 1853, hvor man slut
tede sig til det bergenske Andragende og indsendte et hertil
svarende 15de Marts 1853. Smaalenspresterne holdt Møde paa
Moss og kom til lignende Resultat, men i Drammen (Bde Febr.
1853) gik det anderledes. Her optraadte Gislesen og paaviste,
at vi bav(le meget i vore kirkelige Forhold at — glæde os ved.
Han fandt Forandringerne i Lærebogen saa nye, at de ikke
endnu kunde optages til Diskussion i en større Forsamling af
den Natur, som her var paatænkt. I saadanne Forsamlinger
viser det sig ogsaa ofte, at enkelte Mænd eller enkelte Partier
og — ikke Sandheden vinder Sejer. Han mente, at man tæn
ker bedre over Trossandheder i Bit Studerekammer. — Det var
Gislesens Fortjeneste, at han kunde paavise, at Kirken var en
saa fast Bygning, at den kunde staa for en Storm. — Johnson
har paa sin Side havt det skarpe Bvn paa Kirkens Brøst —
1 Det er trykt i Theol. Tidsskr. f. d. n. K. V, 177 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
