Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1905.) WILHELM ANDREAS WEXELS. 115
sen slet ikke stemt for meget liberale Bestemmelser. Wexels,
der altid havde holdt paa Samvittighedsfrihed og Talefrihed, var
vistnok ikke bange for at slippe Aanderne løs, men han var en
stræng Ordensmand og har maaske tiltraadt sit Arbejde med
Hovedet fuldt af Regler, som han snart fik ud deraf. Det var
Andreas Stenersen, som bevirkede dette, og som gav Stødet til,
at Lovforslaget fik det Præg, som det beholdt.1 Det var færdigt
12te Juli 1844 og sendt Biskoperne og det theologiske Fakultet
til Erklæring, hvorimod der ikke blev Tale om at sende det til
Landets Prester. Der har vel ikke været Tid dertil, om man
ogsaa ellers havde fundet det paakrævet.
Mellem Kommissionen og Fakultetet blev der ikke Enighed,
da dette nok vilde tilstede Religionsfrihed i Almindelighed for
alle kristelige Religionspartier, men antog, at man burde forbe
holde sig at ordne Stillingen, som man fandt det hensigts
mæssigst for hvert enkelt.2 Rundt om i Landet var visseligen
ikke Meningerne delte angaaende Friheden, men desto mere om,
hvor langt man skulde gaa i dens Begrændsning. ve fleste
— næsten alle ældre Prester — var mere af Fakultetets end af
Kommissionens Tanker, og det viste sig, at man var bange for
en fuldstændig Dissenterlov. Wexels selv fik et Anfald af
Ængstelse 3 og udtalte 1844 ien Prædiken, at han ikke var
blind for Vanskelighederne ved at gjennemføre Friheden i Livet
i det hele. Han vovede ikke at udtale bestemt, om Tiden var
inde til at ordne Dissenternes Forhold til Stat og Kirke ved
privat Lov, eller om man burde lade det blive ved Grundlovens
§2 i dens oprindelige Lydelse og saa se Tiden an. Imidlertid
kom kan ud over sine Betænkeligheder og tilkjendegav dette i
en Artikel i Morgenbladet".
vet er ovenkor^ omtalt, at Olaus vielsen re^nede sig til
Haugianerne og ansaa sig som I^oik lor deres Meninger, kvad
1 Meddelt af Kommissionens Sekretær, Bureauchef, siden Stiftamtmand
Jakob Bonnevie, der med Kommissionens Tilladelse deltog i Diskus-
sionen.
2 Cfr. Mau S. 200.
3 Cfr. Mau S. 203-4.
* Se o. 8. 72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
