Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 v. I’Nli^l’. [No. 6.
Haugianerne altid havde været ivrige Missionsvenner, 3aa var
det vel gaaet an6erleo’6B, da disse Folk i Trondhjem var mange
og havde Pengemagt. Man har maaske sluttet dette al Hans
Hauges Kirkehistorie, der maatte befatte sig meget med Mis
3ionen, da han gjengivor David <I!ranx’ Lr66r6M6nigne66Nß
Historie i udførligt Udtog.1 Imidlertid lader han sit Partis gamle
Fordom mod Brødremenigheden blive staaende, som man ser af
hans Ytring: „. . . . At fordrage anderledes Tænkende, erkjender
jeg kan gaa an ; men at forene modsatte Sætninger i mig, finder
jeg umulig; dog Brødremenigheden, finde vi, har megen For
dragelighed i den Deel...." 2 Hans Hauges Ord var for hans
Venner som Guds Ord, og disse var da ogsaa mer eller mindre
opsatte mod Brødrene", hvilket især i Trondhjem traadte skarpt
frem.3 Da nu Missionen var Brødremenighedens Specialitet, og
man paa Grund ak Litteraturens Fattigdom kjendte meget li6et
til den, kan det vistnok ansees for sikkert, at de mißtßLnli3omme
Haugianere nar betragtet Missionsgjerningen med liden Sympati.
Det stemmer ogsaa med alt, hvad vi har kunnet finde herom i
1820-Aarene, at Missionen i Norge udelukkende har været
Brødremenighedens Sag. Den første Ytring af Missions-Interesse,
vi har fundet udenfor Biskop Bugges Kreds, er fra Kristiania,
hvor den unge 19-aarige Student Jørgen W right Cappelen
1824 havde bestemt sig til at blive Missionær. Der spørges i
det Brev, hvori dette meddeles, om han nendnu er død", og
Brevskriveren trøster sig med, at Herren nok kan vække nam,
inden han sendes udV Familjen Cappelen har indtaget en
fremtrædende Plads i Brødremenigheden i Norge,5 og vor Mand
er nok den sidste, der har Forbindelse med den. Han blev,
endnu ikke 20 Aar gammel, 1825 ak det danske Missionsselskab
sendt til Seminariet i Basel. Det heder hos Halvorsen, at han
1 H. Hauge : Udtog af Kirkehistorien. Chra. 1822. S. 219 ff.
2 Ibid. S. 228.
3 Se mit ovennævnte Stykke, Biskop Bugges Tilslutning til Brødre-
menigheden.
4 Cand. theoJ. Gabriel Kielland til Broderen J. T. K. Vi 2 1824.
5 Herom haaber jeg at kunne levere noget mere fra mine Samlinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
