Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
1905.^ WILHELM ANDREAS WEXELS.
Tanken om conf. Aug. 14, hvad enten man nu havde sine Sym
patier paa den Kant eller ikke. Her kom Wexels’ Pastoral
theologi som et alvorligt Slag mod det kirkelige Demokrati (s. v. v.),
Der blev paa dette Punkt en skarp dogmatisk Adskillelse, som
især kom for Dagen paa det store Prestemøde i Kristiania 9de
—Ute Juli 1855, hvor Kampen stod om Absolutionen og derved
af sig selv gik over til Embedet. Wexels vilde her gjøre en skarp
Adskillelse mellem det specielle og det almindelige Prestedømme
og anvende Herrens Ord om Absolutionen kun paa det første, —
medens Gislesen, Johnson og Lammers stod fast paa, at det
specielle Nøgleembede ikke var andet end det almindelige.
Lammers, der sjelden var heldig i diskuterende Forsamlinger,
var allerede langt nede paa Skraaplanet og kom med stærke
Antydninger i donatistisk Retning, og Johnson, der ved denne
Tid endnu stod under Lammers’ Indflydelse, var øjensynlig i
Forlegenhed ved hans Side. Johnson fremhærede, at det var
Kirken (o: de troendes Forsamling), som Herren havde over
draget Nøglemagten, men Kirken kan ikke udøve denne uden
ved dem, der virkelig tilhører den (o: er troende). Imidlertid
kunde han ikke gjøre Absolutionens Gyldighed afhængig af den
tilsigende Persons Forhold.1 At Johnsons Behandling af Embeds
begrebet og Sakramenterne hører til hans Dogmatiks svageste
Punkter, maa vel indrømmes af alle os, der med Taknemmelig
hed tænker paa hans Foredrag. Der laa visselig under Johnsons
Opfatning af Embedet en Tanke om, at Wexels’ Betragtning
førte til Rom. Wexels havde ellers neppe kunnet komme frem
med Noget, der lignede et Forsvar mod saadan Mistanke, og
anderledes kan man ikke opfatte nans Ytring, at Skrækken for det
lomersk-katnolske Vrængebillede af Prestedømmet er usømmelig.
Med Hensyn til Sakramenterne(Daaben) havde Johnson selvfølgelig
aldrig nogen Tanke paa Rom, men i høj Grad paa Grundt
vigianeme, hvis lutherske Sakramentbegreb var — fuldstændig i
Orden. Johnson beherskedes af Omhu for Skriftprincipet og
Smerte over den aandelige Død, og nan kom derfor let til den
1 Christianiaposten" Ilte Juli 1855.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>