Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
1905.) WILHELM ANDREAS WEXELS.
da Xonventikelplakaten hævedes 1842. Der var imidlertid op
staaet yngre Folk, og at de hverken manglede Mod eller Dygtig
hed, havde Wexels faaet vide. Der var visselig yderst faa af
den Tids Prester,1 der havde nogen Sympati for dem eller deres
Gjerning, og Tanken om, at der hos dem var nedlagt Gaver,
som Kirken kunde tåge i Brug, hører en senere Tid til. For
Wexels stod det hele hans Liv klart, at omdragende uindviede
Prædikanter maa have et særegent Kald, en fremtrædende Per
sonlighed og en stor aandelig Erfaring, for at ikke Gjerningen
skal blive baade subjektivt og objektivt utilladelig og indgribende
i den kirkelige Orden. Den ved dem fremkaldte Vækkelse fandt
han ofte tvetydig, ligesom han mente, at deres Gjerning i Al
mindelighed udsprang af og ledede ind i en ukirkelig Retning
og Aand, i en selvgod Gudelighed.2
Imidlertid stod Wexels her for de vordende Prester, som
neppe vilde undgaa Berørelse med disse Folk, der — berettiget
eller überettiget — nu havde fuld Frihed til at lade sig høre, og
naar han her taler om Visdom og Sagtmodighed, er det jo kun,
hvad Enhver kunde sige sig selv. Men hvad Wexels har sagt
sig selv, længe før Tanken om nogen Fare fra den Kant opkom,
var, at man i sine Forhandlinger med sekteriske Mennesker eller
dem, som nærmer sig til at blive det, ikke maa lægge nogen
Frygt eller Ængstelse for Dagen.3 Dette gjælder vel ikke blot
saadanne Forhold, som nan først har kjendt i 1840-Aarene,
men ogsaa dem, der ellers vakte megen Frygt hos hans Disciple
i denne og den etterfølgende Tid. At den aandelige Død, Sløv
heden, Indifferentismen 4 har fremkaldt stor Smerte hos ham
baade da den syntes at være eneherskende, og senere, da Ordet
begyndte at bane sig Indgang, er jo tilfulde bekjendt ; men Frygt
for, at det onde Væsen skulde tåge Overhaand og faa Magten,
1 Vi kan nævne Lammers, C. A. Gløersen paa Eker og de til Brødre-
meniFke66li hørende P. I. Dybdahl i Røken, Gabriel Kielland i Lyngdal
og hans Broder J. T. Kielland paa Haa.
2 Wexels: Pastoraltheologi S. 49.
2 Ibi6. 3. 186. 297.
4 Wexels: Tidsskr. f. K. og T. I, S. 203 ff. Bøgerne mod Treschow flere
Steder. Lindbergs Maanedskrift I, S. 501.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
