Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1905.^ 165
WILHELM ANDREAS WEXELS.
Xvikbe6.^ I hans Hus har det Og3aa været livligt, 323, længe
Hustruen levede, men siden blev der trist. Wexels vilde gjerne
have det Ivßt og livligt omkring Big, men fik det aldrig. Der
var kun en af hans Venner, der altid bragte Liv med Big, nemlig
Carl Wulfi, der lige fra sine Studenterdage vankede hos ham
og til det sidste blev hans fortroligste Ven. Wexels’ Omgangs
tone var tung, og det er sagt, 2 at man maatte føje sig langt for
at kunne være hans Ven. Mellem sine Kolleger ved Kirken
blev han staaende ensom. Fra 1819 til 1831 har han ingen
Fortrolig havt blandt dem. Det var jo Fornemhedens Tid, og
nan indtog en meget ringe Stilling i Embedsrang. Først 1831
fik han en Ven, da Stiftsprovst Sigwardt fik sin Søn Mathias S
til personel Kapellan. Han var her til 1842, da han blev Sogne
prest til Nittedalen. 3 Wexels har vistnok i ham navt en trofast
Discipel, og han blev ham den mest hengivne al de faa Om
gangsvenner, han ved 1840-Tiden havde. Til de øvrige Pre
ster staar jeg i et saa aldeles fremmed Forhold, at jeg altid
qvier mig for at anmode dem om nogen Hjælp", skriver han ved
Sigwardts Bortrejse. Dette klinger underligt, naar man ved,
at J. Lieungh, en vennesæl Mand, i 20 Aar havde været hans
Kollega. Dette Forhold blev ikke anderledes før 1855, da den
unge Personelkapellan Ole Domaas kom til Kirken og sluttede
sig nøje til Wexels og den kirkelige Anskuelse, og et Lys faldt
over hans sidste Aar, da han fik 6en begavede og livfulde Peter
Andreas Jensen til Stiftsprovst 1859. Da der tåltes om, hvem
der skulde op i dette Embede, sagde Biskop Essendrop til
Wexels, at det sikkert blev Jensen, hvilket Wexels modtog med
et Udtryk af forventet Ulykke, og som Noget, der umulig kunde
tænkes. Essendrop blev dog ved sit.5 — Faa Dage efter traadte
Jensen ind til Wexels og sagde, at han lor sin Fremtids og sin
Families Skyld havde tænkt paa Stiftsprovstiel, men vilde ikke
- 1- 1854.
* Wexels til Søsteren Louise Wexelsen Ilte Marts 1842.
Biskop Essendrops Meddelelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
