Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— — „den nyskabte Morgen,
Da alt ejer Liv, uden Synden og Sorgen.
Den Dag, da vor Herre skal løse det Bundne,
Og reise det Faldne og Sunkne og Svundne".
At hans Kuustbrødre ogsaa omfattede ham med
Kjærlighed og Agtelse, siger maaske bedst de Ord,
Kunstforeningens Formand fremsagde, idet han efter
Sognepræst Domaas’s vakre Tale traadte frem under
den højtidelige Stilhed og lagde en Laurbærkrans
paa den saa rigt blomstersmykkede Kiste:
„Stille og fredsæl var Wexelsen med dyb
Kjærlighed bunden til sit Land og den Livsgjerning, han
kaarede: at give dets rige og stærke Natur — som
han saa den — i skiftende Billeder.
I det svage Legeme boede der en kraftig,
frygtløs og viljestærk Aand, der formanede at svinge
sig op til Begejftring for sit Kald, og han svigtede
aldrig, hvor det gjaldt at værne om dets Viltaar.
Derfor staar nu et Rum aabent efter ham i hans
Arbejdsfællers Hjerte, og det er med Vemod og i
dyb Ærbødighed, de viser ham den sidste Hæder ved
at bringe denne Krans til hans Kiste."
Hvad Wexelsen var som Menneske og Kunstner
udtrykkes sandt og smukt i nedenstaaende Digt af
en dansk Forfatterinde, Frøken Benedicte Arnesen
Kall, der er hans Kusine og gode Veninde fra
Opholdet i Kjøbenhavn i 60-Aarene:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:21:29 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/wcdminde/0017.html
