Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være i den store Stue til Gaden, kun Hængelampen
under Taget er tændt. Først hilser vi paa alle
Kjenninger fra Juleaften og Julelaget; men her er
mange, mange flere iaften. Værelset er ganske fuldt,
hver Siddeplads optaget, og mange staar omkring.
Men for en Stilhed trods de mange Mennester!
ikke et Smil, men derimod Taarer paa mange
Kinder, og knapt nok en Hvisken høres.
Snart slaaes Fløidørene op til det store Værelse,
og vi anmodes om at træde ind. Hermde er da
Lys nok, mange, mange flere end Juleaften og i
det lille Julelag, men hvor vemodig de lyser, og
hvor det Syn griber os, som nu møder vore Øine,
og som straks siger os, at her er rundet mange
Taarer, siden vi sidst var her.
Midt paa Gulvet staar en sort Kiste, og hvor
godt kjender vi ikke Christian Wexelsens ædle, blege
Ansigt, der i Døden har et endnu blidere
mere tilfreds Smil. Sygdom, Sorg og Savn,
som Jordlivet medfører, er nu flygtet og har
taget hvert Vemodsdrag med sig; dette i Forening
med en Død uden Ængstelse og Dødskamp, i sikker
Forvisning om en Opvaagnen til en evig Fred og
Glæde giver vel Ansigtet dette forunderlige
Fredspræg, som det hviler der paa den hvide Atlaskes
Pude med Myrt og Lillekonvaler omkring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
