Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var en Ildkugle, og dog var der en Stemme, som
hviskede, at Synet var noget andet. Jeg laa der
hjerteangst for, at Wexelsens Aand var vendt tilbage,
og at den blev smertelig berørt ved at høre paa
mig, — men det var ikke saa — fri for al
Lidelse og Smerte for den opad — opad i
straalende Lys, og det blev saa godt — saa godt! dette
Syn har gjort mig saa godt i de lange, søvnløse
Nætter efter Wexelsens Død.
I kan tro, at det var et godt Dødsleie at
sidde ved; han var sig selv lig til det sidste, laa
der saa stille, blid og taalmodig, saa fuld af
Omsorg for os, som syslede om ham. Engang — det
var anden Nat — forsøgte han at reise sig i
Sengen og saa hen paa Pigen, som laa paa Sofaen
inde hos ham. Wilhelmine og jeg sad i Stuen
med Døren oppe til Soveværelset. Da Birgitte gik
hen til ham, sagde han: „jeg vilde bare se, om Du
fik hvile dig lidt, se endelig at faa sove, Birgitte!"
Da Wilhelmine om Morgenen gav ham en
Haandsrækning, sagde han: „Tak, Tak for De
steller saa godt om mig! og inderlig Tak fordi De
har været hos Gunhild inat."
Ofte spøgte han med os.
Den eneste Skygge, som gled over hans
Dødsleie, var Tanken paa min Fremtid, men naar jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
