Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Fødsel og første Barndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Lygte stod og lyste
i bred og festlig Glans
mens hist paa Himlen smilte
de evige Stjerners Krans.
"Gad egentlig vidst," sagde Lygten
og stirrede hen i det blaa,
"hvad de Smaafyre tænkte deroppe,
da de første Gang mig saa’!"
I
FØDSEL OG FØRSTE BARNDOM
Jeg vil begynde med min Fødsel. Den foregik den
6te Marts 1858 paa Holmegaard ved Nakskov. Og
jeg husker følgende om denne Begivenhed:
Min Moder stod om Formiddagen og slog Smør ned.
Det var Udstillingssmør, det skulde til Nakskov paa
Landbrugsudstilling og have første Præmie. Og
eftersom min Moder var en ærekær Kone, vilde hun
egenhændig slaa dette Smør ned, selv om hun maatte staa
sidelæns ved Karret og gøre det. Thi det ene skulde
passes, det andet ingenlunde forsømmes.
Medens det ene – det var mig – laa i mit Skjul
og morede sig, kom en af vore Piger, Røde Hanne,
løbende og meldte, at Fru Jessen var kommen
kørende.
Fru Jessen var fra en Nabogaard, og hendes Ærinde
var af gratulere min Bedstemoder, hvis Fødselsdag det
ogsaa var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>