- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
9

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Fødsel og første Barndom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Jeg har ikke, som andre store „Lygter”, Erindringer
fra min Vuggetid. Det første, jeg husker, er fra mit
sjette Aar.

Jeg sad paa Dørtrinet ind til Spisekamret, og inde i
Spisekamret stod Moder og øste Mel op af en Tønde.
Saa kom Røde Hanne farende og raabte, at Kongen
var død.

Det maa altsaa have været i November 1863.

Moder dukkede ned i Meltønden og græd, jeg kan
tydelig huske den underlige, brummende Lyd, der kom
op der fra. Røde Hanne græd, hele Huset græd, og
jeg tudede med. Det gjorde et forfærdeligt Indtryk paa
mig, at en Konge kunde dø.

Røde Hanne var hos os i mange Aar og fik gennemsnitlig
et Barn om Aaret, i hvilken Anledning hun
heftigt misundte Mejeripigen, Rikke. Denne fik Børn
med samme Regelmæssighed, men hendes døde altid,
hvorimod Røde Hannes Afkom var i Besiddelse af en
ukuelig Livskraft.

* *
*

I et lille Hus ved Gaarden boede vor Aviskarl Jeppe,
og hans Søn Laurits var mit stadige Selskab.
Der var det mærkelige ved Laurits, at han ikke alene
var født uden Tænder, men at han aldrig, saa længe
han levede, nogen Sinde fik Tænder. Det profiterede
jeg af. Naar Laurits spiste Rugbrød, kunde han ikke
tygge Skorperne, eller „Ringen”, som vi kaldte det, og
mit daglige Spørgsmaal, naar jeg kom i Huset, var:

- Hvor mange Ringe er der idag?

Og jeg nød som en Herreret Laurits’ efterladte
Ringe, hvor Mærkerne af hans tandløse Gummer sad i
Smørret eller Fedtet.

Gennem Opvæksten var jeg og Laurits trofaste
Kammerater, og jeg kunde aldrig foretage mig noget, uden
at Laurits var med. Senere, da jeg var kommen ud i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free