Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snart op for mig, at disse tre var Hovedpersonerne i
et frygteligt Skinsygedrama: Marius var optændt af
Jalousi og vilde slaa Galten ihjel, og Kvinden søgte
forgæves at gøre sin mildnende Indflydelse gældende. Jeg
hørte mellem de vrede Mandfolkerøster hele Tiden hendes
Klynken:
- Aa, lille Marius, aa, lille Marius!
Pludselig satte hun i med et skingrende Hvin: det
var „lille Marius”, der for at komme løs havde bidt et
stort Stykke Kød ud at hendes ene Kind.
Nu greb jeg ind. Jeg sprang ud af et Vindue ned i
Gaarden, gik hen til den rasende Karl - jeg har
aldrig senere forstaaet, hvor jeg fik Modet fra - tog
ham ved Haanden og førte ham hen til Karlekamret,
mens jeg snakkede godt for ham. Da vi var komne
ind i Kamret, gav jeg ham et vældigt Puf, saa han røg
over i sin Seng. Men saa var det ogsaa forbi med mit
Mod, Pokker tog ved mig ud igen, idet jeg slog Døren
i Laas og benede tilbage ind igennem Vinduet.
Om Formiddagen, da jeg vaagnede, fik jeg at vide,
at min Broder Einar ogsaa havde faaet for meget af
Høstgilde-Punschen. Paa ham havde det haft den Virkning,
at han havde taget „Den lille Gule” og var redet
til Nakskov. Her blev han funden hos en Købmand,
hvor han laa og sov Rusen ud. Hesten havde han bundet
ved Madam Falcks Klokkestreng - Madam Falck
var Dameskræderinde - hvor den stod og ringede og
ringede, saa Madam Falck var lige ved at blive
vanvittig.
Hvad angaar Marius, havde han knust alle Ruderne
i Karlekamret og var paa den Maade brudt ud af
Fangenskabet. Han endte sin Færd i Kostalden, hvor han
faldt om og sov et Døgn, indtil han vaagnede, skamfuld
og ulykkelig over, hvad han havde gjort. Men den
40aarige tilgav og trøstede ham.
* *
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>