Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han havde en Nabo paa Gaarden Christiansdal, en
Holstener, der hed Remien. Vi Børn kaldte ham Na,
fordi han altid indledede sine Sætninger med dette
Ord.
Han kom altid ridende over til os paa en lille Hest,
selv var han høj og mager, ikke ulig Don Quixote,
som han sad der paa Hesten med Benene næsten rørende
Jorden. Han red altid hen til Moders Vindue og
begyndte Samtalen:
„Na, mit lille Nabokone - -”
Han satte megen Pris paa Fader som Landmand,
men var yderst konservativ og meget skeptisk overfor
de Forbedringer, Fader indførte. Men et Aarstid efter,
at Fader havde anskaffet noget nyt, gjorde Remien det
samme, naar han havde set, at det gik godt.
En Gang om Ugen var Fader til Landmandsforsamling
i Nakskov. Han kom hjem til Aften, og vi ventede
med at spise, til han var kommen. Naar det trak
ud over Tiden, gik Moder med os ud paa Trappen,
og vi raabte da allesammen tre Gange: Far, Far, Far!
Og saa passede det næsten altid saaledes, at Fader
kunde svare „Ja” nede fra den anden Ende af Alleen.
Vi Børn var overbeviste om, at det var Trolderi.
Fader repræsenterede som sagt Alvoren derhjemme.
Hans eneste Spøg var en Vise, han brummede for os,
naar vi engang imellem fik Lov at ride paa hans Knæ.
Den lød i al sin Simpelhed saaledes:
Der kom en Rytter ridende
i Galop, i Galop, i Galop.
Der kom en Kælling gaaende,
sank op, sank op, sank op.
Hermed var egentlig Faders Forhold til Poesien udløst.
Derimod fortalte han os ofte om sin Ungdom, mens
han var Forvalter hos sin Fader, der var Forpagter paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
