- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
25

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. August

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

- - -

I min Opvækst var det gode Tider for Landmændene.
Hveden kostede 16 Rigsdaler Tønden, og rundt om paa
Gaardene blev der da ogsaa holdt store Gilder, hvor
Champagnen flød. Det var forøvrigt kun paa de andre
Gaarde; hjemme hos os erindrer jeg aldrig at have set
den Drik.

Jeg har forresten heller aldrig set August drukken,
undtagen en Gang efter en Skovtur. Vi havde glemt at
købe de Brød, vi skulde have haft hos Bager Bigum i
Nakskov, og paa Vejen hjem sad Fader ustandselig og
sang: „Bigum, Bigum, Bigum, Bigum, Bigum, her skal
tredve Franskbrød staa!”

Det var i de Tider, min Moder avancerede fra Madam
til Frue. Nogle at Folkene havde Vanskelighed ved at
opfatte den nye Titulatur, og Kusken Jens Due klarede
sig paa den Maade, at han kaldte Moder „Hr. Fru
Wied.”

Naar det var Regnvejr i Høsten, samledes Landmændene
altid hos hinanden for at „spille Vejret i Lave”.
Saa gik Tiden med det, og det slog jo ikke fejl, at
Regnen holdt op.

Min Digtning havde ikke nogen Beundrer i min Fader.
Hans Standpunkt overfor mine poetiske Frembringelser
var dette:

„Ja, du har det jo fra Trine, hun er ogsaa tosset.”

Men det hang vist sammen med, at alt, hvad der
var til Unytte, var hans Natur imod. Bad vi Børn f. Eks.,
om vi maatte laane en Hest om Søndagen for at ride
eller køre os en Tur, saa sagde han Nej, Hestene
skulde hvile. Men kom der en Husmand, som kun
havde Søndagen til at gøre sit eget Arbejde i, og bad
om at laane en Hest til at pløje med, saa fik han den.

Saadan var August.

Men uden Humør var han ikke.

Der stod engang to Madammer og snakkede paa
Vejen udenfor vor Have. Da de havde staaet der en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free