Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Mine Søskende og jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VII
MINE SØSKENDE OG JEG
Elleve Børn var vi ialt. Men de 3 døde som smaa,
saa vi var kun 8 tilbage.
En af dem, der døde, var en lille Pige, som hed
Kaja Abigael. Jeg kan huske hende, som hun laa i sin
Kiste; hun havde en hvid Kjole paa og en Buket
Blomster i Haanden, hendes Kinder var lyserøde, og
hun saa’ ud, ganske som om hun levede. Hun laa paa
lit de parade i den blaa Stue, og samtlige Sognets
Koner og Piger var inde for at se paa denne
Udstilling.
Rikke Skrals bedyrede, at hun aldrig havde set saa
skønt et Lig. Og hun havde dog ellers Erfaring,
eftersom der regelmæssig en Gang om Aaret døde et Barn
for hende.
„Den blaa Stue", hvor min lille Søsters Kiste stod,
var den Stue, hvor der spilledes Kort, naar der var
fremmede. Det var Faders Kontor, og han sad ved sit
Skrivebord ved Siden af Kisten og passede sit Arbejde
som Sogneraadsformand.
Om mine to ældste Brødre Carl og John husker
jeg ikke ret meget. Carl var ude som Landvæsenselev,
John som Søkadet. Der var stor Jubel og Ærefrygt
iblandt os, naar de i Ferierne besøgte Hjemmet; men
ikke desto mindre var jeg meget glad, da John skulde
hjemmefra. Han var nemlig Ejer af en Farvelade, som
ved hans Bortrejse skulde tilfalde mig, og neppe var
han ude af Døren, før jeg bemægtigede mig Klenodiet
og begyndte at male, saa Farverne stod omkring
mig.
Af de hjemmeværende Børn var jeg den ældste, og
man beskyldte i Almindelighed mig for at støbe
Kuglerne og lade de mindre skyde dem ud.
Dette benægter jeg!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
