Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII. Moders Vindue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VIII
MODERS VINDUE
Tilhøjre for Entreen laa Dagligstuen, som var noget
af det største i Verden.
Stuen var paa 3 Fag, ved det øverste af dem stod
en Forhøjning med et Sybord og en lav Lænestol. Og
her sad Moder, og Vinduet var Moders Vindue. Ved
det Vindue sad hun og arbejdede ustandseligt paa
Vedligeholdelsen af vor Garderobe.
Vi sled meget, og der var mange Par Strømper at
stoppe for Moders flittige Fingre.
Og samtidig fulgte hun fra sit Vindue alt, hvad der
foregik paa Gaarden. Det var Hovedkvarteret, hvor alle
Traade løb sammen.
Naar noget gik os imod, kom vi alle til Moders
Vindue og klagede. Jens Frederik kunde for Eksempel
komme og sige: - Di sloer mig, Mover!
Moder vendte Hovedet bort og blev ved med at sy.
Jens Frederik kom igen:
- Di har slaaet mig, Mover!
Og var det slemt, saa blæste Moder paa den
mishandlede Haand. Ellers svarede hun blot:
- Saa slaa igen og pil af!
Legede vi Hest, skulde vi altid hen foran Moders
Vinduet og vise, hvor flot vi var kørende. Eller jeg
kunde tage en af Pigernes Kjoler paa for at være en
Kælling, som havde faaet et Barn - saa skulde jeg
hen til Moder og have gode Raad med Hensyn til
Barnets Pleje. I alt, hvad vi foretog os, spillede Moders
Vindue den største Rolle, og jeg kan slet ikke
tænke, at det Vindue ikke havde været.
Og det var ikke alene os Børn, der søgte hen til
det Vindue. For alle Gaardens Folk var Vinduet det
Centrum, de søgte hen til. Trak det op til Tordenvejr,
kom Jeppe og meldte: „Nu trækker hun sammen!”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>