Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVII. Søndage og Selskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Aften sad jeg tykt omgivet af Familiens Damer
og læste Edgard Poes: „Ravnen”. Vi var alle stærkt
grebne af dette pompøse Digt.
Jeg læste netop Verset:
Ha, Profet - min Stemme skælved -
kom du hid fra Luft, fra Helved!
sig var Himlen vældig hvælvet,
ved den Gud, hvortil vi ber:
Er der Balsam end i Gilead,
sig, mig, er der, jeg Dig be’r?
Kvad da Ravnen: Aldrig mer!
.... da Døren til Entreen pludselig gik op, og
John, Brødrene Lassen og Jens Dahl leende og støjende
viste sig.
Jeg holdt beskæmmet inde. Thi jeg havde en Gang
for alle højt og helligt svoret, at jeg aldrig
nogensinde vilde læse højt for nogen, og allermindst
for Damer.
Jeg var altsaa bleven grebet i en Løgn, og Kammeraterne
lagde ikke Fingrene imellem.
- Ha, Profet, din Stemme skælved! sagde de i
lange Tider bagefter til mig, naar jeg sad stille hen i egne
Tanker og ikke deltog i deres efter min Mening letfærdige
Passiar.
- - -
Hos Dahls traf jeg paa et Bal første Gang sammen
med den senere saa skønne og talentfulde
Skuespillerinde Emma Thomsen.
Hun hed den Gang Emma Lange. Og ingen anede
da, hvad hun skulde blive.
Men dejlig var hun allerede dengang at skue, saa
dejlig og omsværmet, at jeg, som den generte
Bondedreng, jeg inderst inde var, ikke vovede at byde
hende op til Dans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
