Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII. Kjøbenhavn - Dengang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rundt for at opdage bortkastede Cigarstumper,
som de løb om Kap efter og med et tilfreds Grin
nappede væk for Næsen af Kollegerne.
Disse „Gardister” var til Forskel fra deres militære
Kolleger af alle Aldre og alle Størrelser.
Jeg saa’ en Dag en af mine Legekammerater hjemme
fra Holmegaard, ung, udslidt, ødelagt, rødnæset. Han
nikkede deliristisk gemytlig til mig fra Kørebanen. Men
jeg tog, fejg eller genert, eller hvad man nu vil kalde
det, Øjnene til mig.
- - -
Om Sommeraftenerne gik Strømmen, ligesom nu, ud
ad Vesterbro, ad Frederiksberg og Søndermarken til.
Men de fleste standsede dog op ved Tivoli, som man
ogsaa kunde nyde fra Voldskrænten langs
„Philosophgangen”, naar man ikke havde de nødvendige 50 Øre
at give i Entré. Jeg har ofte siddet der paa Volden og
set de kulørte Lamper paa Baadene og Ballonerne,
hørt Musiken fra „Plænen” og Larmen fra den gamle
Rutchebane, der buldrede af Sted og tordnede, som
styrtede et Par Huse sammen, Skrigen, Raaben og
Latter af de Lykkelige, som morede sig paa den anden
Side af Kanalen.
En Aften, jeg følte en uimodstaaelig Længsel efter at
være med, men ingen Penge havde, kom jeg pludselig
til at huske paa de fine, broderede Konfirmationsseler,
jeg havde paa. Jeg listede dem stille af mig i Halvmørket,
spændte Spændetampen fastere i Bukserne,
skyndte mig hen i en Marskandiserkælder i Vestervoldgade,
fik to Kroner for Selerne og gik i Tivoli.
- - -
Store Bededag, naar Klokkerne begyndte at ringe,
lukkede vi Forretningen. Mikkelsen og jeg styrtede op
paa Volden, Wiene foretrak at skrive til sin Kæreste i
Hobro. Men vi andre maatte paa Volden. Først var
der Vestervold, man promenerede paa, og da den blev
sløjfet, Østervold. Der kunde være saa tæt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
