Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XX. Sorg og Drøvelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og vil han ikke det, saa beder jeg ham give mig
Kraft til at vandre den Vej, han viser mig”.
Med det, at mine Ønsker tildels var opfyldte, mente
jeg vel, at Skolebestyrer Sofus Bagger og Frue saa
elskværdigt havde tilbudt at læse Græsk, Latin og
Fransk med mig.
Men det var mig ikke nok. Jeg vilde helt bort fra
Handelen og tage Studentereksamen - troede saa, at
Himmeriges Porte stod mig aabne.
Flere af mine Kammerater fra Nakskov Realskole var
forflyttede til Nykjøbing og gik i Latinskolen dér.
Dette var Salighed!
Hvem der kunde gøre det samme.
Og da min Principal, en Dag da jeg havde gjort en
af mine sædvanlige Bommerter henne i Bogladen, siger
til mig: „Wied, Wied, De bliver aldrig Forretningsmand!”
tager jeg henrykt Anledning heraf til at skrive: „Gid
han havde talt Sandhed uden at vide deraf, da var jeg
lykkelig!”
Stadig skrev jeg Vers i min Fritid, mange og lange.
Men ejheller dette tilfredsstillede mig.
„Skulde jeg ikke have den rette Sangbund i mig?”
spørger jeg mig selv forfærdet: „Thi det er mærkeligt,
jeg føler aldrig, hvad jeg skriver, jeg skriver, fordi
jeg vil skrive, og ikke, fordi jeg af en indre Stemme
opfordres dertil.”
Og drøveligt slutter jeg af:
„Naar jeg kommer paa de Tanker, at der ikke skulde
kunne blive en Digter af mig, da bliver jeg meget
modløs, ja næsten fortvivlet, thi hvilket Liv venter mig da!”
Dette var Graad og Tænders Gnidsel .... Her et
Skrig, betitlet:
Sorg.
O, kunde jeg flyve som Fuglen bort
til et fremmed Land!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>