- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
114

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Og fordi Du tager Livet som en Spøg - en stundom
lidt nærgaaende maaske, men dog en Spøg, der som
oftest kan klares med en „Aandrighed” - er Du
tilbøjelig til at se letfærdigt paa alt.

Nu spørger jeg Dig: hvad tror Du, jeg vilde blive
til, om jeg bestandig var „god”?

Og er det ingen Sinde faldet Dig ind, at jeg kunde
tænke, selv om jeg ikke talte?

Du, som roser Dig af din Intelligens, har paa dette
Punkt ikke mere Intelligens end min gamle Tante.

- Kvindernes Intelligens som deres „Frisind” bor
paa deres Tunge - det er ikke gaaet dem i Blodet.

De tror at kende Menneskene, og de kender ikke
engang sig selv.

Thi deri synes mig „Intelligensen” at bestaa, at den
viser os vore stærke og svage Sider som i et Spejl.
Helst de svage, da Styrken nok selv skal manifestere
sig - om den findes.

Vi bebrejder jo netop de gamle og de dumme, at de
er blinde for deres egne Svagheder.

Thi det er en Kvinde- og Præsteløgn, at en klog
Mand ikke skulde „kende sig selv.”

Med aabne Øjne bør det os at leve Livet!

Du kaster mig saa tit i Ansigtet, at jeg lader mig
paavirke af andre. - Men Du selv da!

Og jeg betragter det forøvrigt slet ikke som nogen
uheldig Egenskab ved et Menneske, at det er i Stand
til at lade sig belære af andre, der ser klarere.
Tværtimod! Thi det modsatte er næsten altid Tegn paa en
vis aandelig Løben i Frø. Og baade Du og jeg trænger
til at belæres. Thi - lad os være ærlige - vi hører
dog sikkert ikke til Samtidens største Aander.

Underligt, at Du kan være saa blind. - Underligt,
at Du ikke kan se, at største Delen af den Virak, der
brændes Dig for Næsen, ydes Dig af Mændene, fordi
Du er smuk og Kvinde. Og af Kvinderne, fordi Du er
rapmundet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free