- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
139

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

siten vi har haft den Ere at se Hr. Warberg heroppe
... tje, tje!

- Ja ... Jeg har været i Sibirien!

- Ach so! Mechet lang Rejse ... tje, tje! ... Hr. Warberg
vil nok drife Spøk met en stakkels Konditter!

- Paa ingen Maade, Hr. Federschlag! ... Vil De
bede Lauritz bringe mig en Absint!

- So gerne!

Og Hr. Federschlag drejede sig rundt paa sit friske
Ben som paa en Tap og haltede ind bag Disken i det
tilstødende Lokale.

Der inde var Gassen tændt, og hans værkbrudne
Skygge hoppede henover Gulvet i Lysningen mellem
Portiererne, blev lang og tynd, væltede sig op over
det hvide Marmorbord, der stod midt paa Gulvet og
syntes at forsvinde ud gennem den store Spejlglasrude
ud mod Sidegaden.

Gunnar sad i en Hjørnesofa i Kaféens inderste Værelse
og lænede Hovedet mod det høje Panel, der adskilte
Lokalerne. Han sad og bryggede paa en Novelle. Han
„undfangede” bedst, naar der var Liv og Travlhed og
Mennesker omkring ham. Det ligesom puffede Ideerne
frem i hans Hjerne. - Det vil sige, det maatte være
Liv og Travlhed og Mennesker, som han ikke behøvede
at tage Notits af! Thi sad han hjemme og arbejdede,
kunde den mindste Lyd i Huset, eller blot det, at
nogen gik forbi udenfor paa Vejen, bringe ham til at
fare sammen af Nervøsitet: Nu kommer de ind og
forstyrrer Dig! Og han svedte af Angst.

Saadan var han nu engang indrettet. Det nyttede
ikke, at han vilde kæmpe imod; han havde blot at
bøje sig for „sit Væsens Love”, om han vilde have
noget udrettet.

- Ønsker Hr. Warberg, jeg skal tænde Gassen?

- Nej Tak, Lauritz. Men vil De mikse!

Drengen stillede sig hen i Lyset mellem Portiererne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free