Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med lyst, lokket Haar, en Skælm i hvert Øje og
Masser af halvkvalte Smaasmil i Mundkrogene!
Disse to Modsætninger maatte støde sammen, som
den gule, misundelige, herskesyge Alderdom altid maa
støde sammen med den rødmussede, lattermilde,
spottelystne Ungdom!
Min Gud, at ikke Resultatet forud var givet! At ikke
Lauritz gladeligen kunde trække denne gamle Tapir ved
Snabelen ud af Kaféen og lukke Døren forsvarligt efter ham!
- Jaj hober, Herren blifer bedjent til Tilfreshet?
Det var Tyrolerferdinand, der var kommen til, og
som fra Toppen af sit levedygtige Ben stod og duvede
og vaklede og tog galante Svømmetag foran Elefanten,
der syntes at goutere ham.
Gunnar drak af sin Absint, lukkede Øjnene og gav
sig sin Novelle i Vold:
Det var en Slags Advarsel, han vilde forme. Et Raad
til Fædre og Mødre. Han fandt det urigtigt, ja rent
ud farligt, at man ofte overlod Drengebørn til
Tjenestepigernes Omsorg: de klædte dem af og paa, vadskede
dem og badede dem og bragte dem i Seng. Han vilde
i Novellen berette, hvad han selv havde oplevet: En
Barnepige, et gudsfrygtigt, missionsvenligt og trofast
gammelt Tyende sad ved hans Seng om Aftenen og
lærte ham at synge Salmer og at bede Fadervor. Hans
Hænder laa foldede ovenpaa Dynen, og baade han og
Pigen sang og bad højt og lydeligt. Men hendes
Hænder var under Dynen, hvor de karesserede hans
Legeme, indtil han skælvende og feberhed slog Armene
om hendes Hals og bed hende i Kinden. Saa rejste
hun sig, kyssede ham heftigt og sagde: „Naa, naa, naa,
lille Gunnar! læg sig nu pænt ned og sov i Jesu
velsignede Navn ...
Det vilde han fortælle. Et lignende Emne havde han
behandlet i den Novelle, man sagde, han skulde „tiltales”
for. Men han vilde ikke give tabt, om han saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
