Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjemme i sine Stuer og i Athenæum - han maatte
være i Athenæum - bandede, lynede og tordnede
han imod den Slags „Gadedrengeskriverier”. Og det
vilde have vundet hans og Meningselefanters fulde
Billigelse, om „Kongen” en skønne Dag havde ladet
sine Livjægere omringe „Københavneren”s Kontor og
ladet Indbo og Papir og Abonnementsprotokoller og
Penneskafter offentlig brænde, og Redaktør og
Medarbejdere klæde Stejle og Hjul paa Nørrefælled, hvor
denne hersens Struensee engang blev henrettet for
nogle lignende „sjosjalistiske” Narrestreger!
Men, som sagt, her paa Kaféen slugte han Bladet
og var ligefrem personlig fornærmet, naar han
skulde vente, til en anden var færdig med at læse det.
Gunnar følte sig fristet til at kysse paa Fingeren
over til denne gamle Korsridder. Men han nøjedes dog
med smilende at skudre sig til Rette i Sofahjørnet:
- Ak ja, trods alt er det s’gu i Grunden undertiden
ligefrem „Sjov” at leve Livet!
V
Der ligger ude paa en af de smaa Sideveje mellem
Frederiksberg Allé og gamle Kongevej en solid toetages
Villa, bygget at røde Sten. Den ligger noget tilbage i
Haven, og langs Stakittet ud mod Vejen vokser en
tæt, mandshøj Ligusterhæk.
Der boede to Familier i Villaen: i Stuen Ejeren,
Kontorchef, Kammerjunker Banners Enke med otte
Børn og en Søster. Paa første Sal en afskediget
Herredsfoged med Frue og Datter.
Om Aftenen, naar Mørket hvilede over Land og By,
faldt et Lysskær ofte ud mellem Gardinerne, der var
trukne for Vinduerne i Hjørnestuen til venstre i
Stueetagen, og lagde lange, hvidgule Striber hen over
Havens Blomster og Plæner. Og Gunnar plejede altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>