Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- og voksen. Og dog var der kun seks Aars Forskel
paa deres Alder: otteogtyve og toogtyve.
Tage var juridisk Kandidat. Men da han kun havde
faaet anden Karakter, læste han om. Han vilde have
første. I Familien Banner fik den ældste Søn altid
første Karakter til Embedseksamen, og de var Jurister
alle; Bedstefaderen havde endogsaa været Professor
ved Universitetet; saa der var „Traditioner”. Og
allerede som Student havde den unge Banner ved
Faderens Indflydelse faaet midlertidigt Arbejde i
Ministeriet. Og han havde under den gamles Sygdom og i
den nærmeste Tid efter hans Død næsten været uundværlig
deroppe paa Kontoret, saa godt havde det vist sig, at
han var inde i Forretningerne. Han kunde godt straks
efter sin Eksamen være bleven fast ansat med Udsigt
til hurtigt Avancement: men han var ærgerrig og vilde
kunne stige til de højeste Poster, hvorfor han foreløbig
nøjedes med det „midlertidig” og læste af al Kraft
for igen at gaa op til Eksamen om Foraaret. Man
sagde, at han sad med Fødderne i koldt Vand for at
kunne holde sig vaagen til langt ud paa Natten.
Syv Søskende havde han, fire Brødre og tre Søstre.
Og da han var af en gammel, patricisk Embedsmandsslægt,
ansaa han sig ved Faderens Død som Familiens
mandlige Overhovede. Han havde taget den gamles
Stue i Besiddelse og sad nu der omgivet af høje,
bogfyldte Reoler og i en magelig polstret Armstol
foran et vældigt mahognitræs Skrivebord og gav sin
Husstand Audiens.
Gunnar havde ofte frydet sig ved at se ham i hans
Værdighed derhjemme uddelende Raad og Formaninger
og lette Ørefigen til de mindre Bannere, der larmede
omkring i Huset. Og Fyren forstod at sætte sig i
Respekt. Men dog kunde han undertiden lade et Par Ord
falde om, at alt dette Familieri trættede og distraherede
ham. Og hver Gang raadede Gunnar ham til at
flytte bort fra det hele. Saa lo han og sagde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
