Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som gør i den Branche. Vore Forældre har sat for
mange Børn i Verden, de har ikke kunnet overkomme
dem ... Jeg syntes, Rudolph talte om, at I snart blev
fri for ham?
- Ja, sagde Banner rødmende - han skal jo konfirmeres
til Foraaret, og saa har vi faaet en Ansættelse
til ham ved det store nordiske Telegrafselskab i
London: Direktøren er en Ungdomsven af Fa’er.
Gunnar smilede:
- Naa, I har allerede været betænkt paa Deportationen!
- Tage lagde sin Haand paa Warbergs Arm og saa’
ham ængstelig ind i Øjnene:
- Ja, er det urigtigt af os, Du? er det ondt af os?
Men hvad skal vi gøre? Han ødelægger hele Hjemmet
her for os! Synes Du, at det er min Pligt at ofre Tid
og Arbejde og maaske min egen Karriere for at ta’
mig af Rudolph? Jeg tror det ikke! Fader sagde engang
til mig: Se først selv at blive til noget, saa kan Du
bedre hjælpe dine Søskende! Og jeg synes, Fa’er har
Ret. Jeg syntes altid, Fa’er ha’de Ret! Hvad kan det
nytte, at jeg gaar hen og forspilder min egen Fremtid?
Saa bliver vi bare to ulykkelige Mennesker! For jeg
tror ikke, at jeg kan stille noget op med Rudolph.
Hvad siger Du?
- Jeg siger, som din kloge Fa’er, lille Tage; arbejd
Du foreløbig for egen Regning, det er baade det
fornuftigste og det rentableste.
- Du er dog spydig?
- Paa ingen Maade, kære Ven! paa ingen Maade!
Synes Du, jeg er „spydig”, som Du siger, saa er det
„Livet” jeg harcellerer lidt over. Du gode Gud, skulde
man bistaa med Raad og Daad alle de sørgelige Stakler,
der tridser rundt paa Gader og Stræder, saa maatte
man etablere en „fri Consultation” fra seks Morgen til
tolv Nat; og saa vilde det endda ende med, at man
spillede baade aandelig og legemlig fallit, og at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>