Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedre at sidde her og kysse Deres Haand, deres dejlige,
hvide Arme!”
Et Sekund saa’ hun næsten forvildet paa ham, saa
lukkede hun igen Øjnene.
Ogsaa dette!
Hvor tit havde han ikke afbrudt Læsningen og
kastet sig ned foran hende, slynget sine Arme om
hendes Liv og presset Hovedet mod hendes Bryst!
Og nu laa Aage der!
Var det Aage - eller - - -
„De maa ikke jage mig bort,” bad han og bøjede
sit Hoved ned i hendes Skød.
„Nej bliv kun” - hviskede hun - „aa, hvor jeg
har det godt.”
„Jeg vil aldrig svigte Dem - aldrig - jeg skal
være saa god - saa god - og kære, kære Frøken
- Minna - naar jeg nu bliver til noget - for det
gør jeg, naar De holder af mig - vil De saa ikke
gifte Dem med mig?”
(Den ulykkelige!)
Der løb en Taare ned ad hendes Kind - han forstod
hvorfor - forstod, at en anden havde sagt hende
de samme Ord endnu mere indtrængende, og at han
alligevel havde svigtet.
Han tog Taaren bort med sin Haand ...
(Hæ, hæ!)
... og som Svar paa hendes Tanker gentog han
med en barnlig, troskyldig Stemme:
„Jeg vil aldrig svigte - aldrig pine Dem.”
Hun smilede, men Smilet gjaldt ikke ham, det var
til en andens Ord, hun havde lyttet - til gamle kendte,
angerfulde Ord - - hun blandede Drøm og Virkelighed
sammen: Kai og Aage - hun lullede sig ind i
Ligheden, vidste ikke at skelne mellem dem, eller
vilde ikke rive sig ud af Illusionen, der havde
bragt hendes gamle Kærlighedsdag frem som et Fata Morgana.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
